Størrelse af denne forhåndsvisning:
|
|
|
|
Solcelleanlæg monteret på solfølger/tracker
Her kører en tracker med 30 paneler, i alt 5700 W. Inverteren er en Fronius IG PLUS 70-2, forbundet til en Fronius Datalogger.
Billede fra 02. dec. 2011 kl. 11.31
Billede fra 03-04-12 Produktion af el bruges også til ladning af elbil (Peugeot iOn)
Hvis solindstrålingen ikke er høj nok, eks. i gråvejr, eller hvis vindhastigheden er for høj, bliver solpanelerne stående vandret
Dette billede er et live billede. Tryk F5 for at opdatere.
-------------------------------------------------
Klik ind her for se aktuel statistik via
------------------------------------------------------------
Anlægget der nu er i drift producerer:
Klik ind her for se aktuel statistik via
|
Dansk Solenergi vist på TV2-Øst. Se indslaget : KLIK HER
Fagbladet INGENIØREN har beskrevet min suntraker her : KLIK HER
Nettilsluttede
Anlægsejer: Ivar Rosenberg Jensen
Adresse: 4913 Horslunde
Anlægsstørrelse i kWp: 5,7 kWp
Mono kreýstallinke celler
Fabrikat: HEM-PV 1610x810x34 mm.
Leverandør: Dansk Solenergi RI
Installatør: Horslunde El / Michael Hansen.
Arkitekt/projekterende: Dansk Solenergi RI
Gevinst ved solenergi
Solcelleanlægget er placeret på et stativ, kaldet
en sun-tracker, der automatisk
følger solen fra morgen til aften og fra sommer til vinter. Ved at benytte en
sun-tracker kan jeg forøge min
el-produktionen med op til 40% mere, end hvis jeg havde valgt et fast
monteret anlæg. Et fast monteret
anlæg vil kunne levere 5200 kWh om året, mens eksisterende anlæg kommer til at
producere ca. 7900 kWh om året. Derved bliver jeg, kombineret med nybygget hus
og jordvarme, selvforsynende med energi og 100% CO2 neutral. Det næste jeg
kunne investere i, var en el-bil. Herfra ville jeg kunne anvende de 60 øre pr.
kWh, som solcelleanlægget overproducerer, til at lade bilen op på.
Solcelleanlæggets opbygning kort fortalt:
|
|
|
Nettomålingsordningen
- vedtaget i Folketinget 4. juni 2010
august 2010
| Som privat
forbruger kan man i Danmark benytte nettomålingsordningen. Det betyder at
når man producerer mere strøm end husholdningen bruger, kan man ”lagre”
strømmen på nettet (elmåleren løber baglæns) og det lagrede strøm henter man
så tilbage når der ikke er sol, typisk om natten og vinteren.
Hvis man har designet sit solcelleanlæg til at
producere lige så mange Dermed er man fri for at investere i dyre batterier og det bliver meget mere rentabelt at være ejer af et solcelleanlæg. Producerer man mere end man forbruger på et år, får man et mindre beløb for sin overskudsproduktion (afhængigt af elselskab). Private solcelleanlæg op til 6kW kan godkendes til at benytte nettomålingsordningen. Der er andre regler for institutioner og erhvervsvirksomheder. |
| I Danmark er der
ca. 1700 solskinstimer om året, det svarer til at der kan produceres 1.000
kWh pr. m2 om året på en vandret flade, eller 1.250 kWh pr. m2 om året på en
sydvendt flade med 45 graders hældning. Det er omtrent halvdelen af
produktionen i Sahara. For at få den optimale placering i Danmark skal solceller stå sydvendt med en hældning på 40 – 60 grader. |
Et areal på størrelse med Lolland vil være tilstrækkeligt til at kunne producere en mængde elektricitet, der svarer til Danmark samlede årsforbrug.
I Danmark er den gennemsnitlige el-produktion 146 kWh pr. m2 for et solcelleanlæg. Det gennemsnitlige el-forbrug i Danmark er ca. 4.000 kWh om året pr. husstand, så der skal omtrent 27 – 35 m2 solceller til for at blive selvforsynende med elektricitet fra solceller.
Den installerede solcellekapacitet pr. indbygger er langt lavere i Danmark end i mange andre sammenlignelige europæiske lande, som det fremgår af nedenstående figur.
Årsagerne er formentlig, at økonomien er for dårlig og der ikke er tilstrækkeligt kendskab til de muligheder som solceller rummer.
Men såfremt der var den fornødne kendskab og de nødvendige politiske tiltag, så ville solcelleindustrien kunne blomstre i Danmark og skabe vedvarende, forureningsfri strøm til danskerne. Der er rigeligt med plads på hustage og lignende og Danmark har næsten lige så meget sol som Centraleuropa.
Solceller fungerer godt sammen med vindmøller, fordi vindmøller producerer mest elektricitet om natten og vinteren, hvor solcellers produktion er lav og netop derfor passer solceller godt til Danmark, som får omtrent 25 % af sin el-produktion fra vindmøller. Samtidig passer solceller og kraftvarme godt sammen, da solceller vil kunne erstatte solcellers el-produktion om sommeren, hvor kraftvarmeværkerne producerer unødig varm
Hvor meget af den indstrålede solenergi kan et solcelleanlæg udnytte?
Figuren herunder viser den tilgængelige mængde solenergi i et dansk normal år for varierende orientering af solcellepanelet. 100% svarer til at der kommer 1.158 kWh/m2 ind. Hvor meget der kan udnyttes afhænger af systemets virkningsgrad, men typisk er det omkring 13%. Bemærk at jo større afvigelsen er fra syd, jo mere skal panelet ligge ned for at yde optimalt.
Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark.
|
Illustrationen viser i procent, hvad effekten af sol indstrålingen er ved forskellige hældninger og retninger. |
Dette solatlas viser hvor Ca. 1840 timer sol på Vestlolland |
Se vigtig info fra Landsforeningen af Solcelleejere
Horslundevejr fra DMI
Radarbillede fra DMI de seneste 30 minutter |
|
|
|
|
|
Links med data på solcelleanlæg der i drift.
Se også Kim Rasmussen - solcelleanlæg -- 4900 Købelev
Web: www.utterslev.dk
Har du brug for oplysninger så skriv venligst til
Ivar Rosenberg Jensen - Web-master
| ZIP Stat | |
| Flere... |
