Utterslev

Utterslev gamle skole.

Utterslev har et indbyggerantal på ca. 950. Utterslev er den Ravnsborg Kommunes byer, hvis hovedstrøg præges mest af gammel træbevoksning, hvilket giver Utterslev dens rolige og parkagtige udseende. Ved folketællingen i år 1787 fandtes der i Utterslev 625 personer.

Folketælling 1845

 

I 1916 havde Utterslev sogn 1202 indbyggere, og var en kommune. Denne bestod af byerne:
Utterslev med kirke, præstegård, skole, forsamlingshus, købmand, håndværkere, bageri, andelsmejeri og et cementstøberi. Desuden Kastager jernbanestation og postekspedition.
Kjeldslykke og Bøjet: med købmand og bageri.
Kastager: Skole, købmand, håndværk, elværk, mølle og telegrafstation.
Lille Kastager, Utterslevmader, Bjælkelev Huse, og Tjørneby.
Der var nogen skov, en del eng og mose. Diger var anlagt mod nord.
Gårde: "Wintersborg", egentlig en hovedgård  der under navnet Utterslevgård kendes fra omkring år 1400 . "Haugård" - "Tjørnebygård" - "Alleenborg" og "Sophiendal".
 

 

Byens navn kommer af Ottars-lev, hvilket vil sige, at høvdingen Ottar i den meget tillige middelalder tog jord til eje, som kunne gå i arv til hans efterkommere. Byen nævnes første gang i 1379 som Oothersløff. 

Hvad betyder navnet Utterslev egentlig?

Vi deler navnet i Utters og endel­sen Lev. Endelsens betydning er klar. Det er det oldnordiske ord “leifa” som betyder “efterlade” i betydningen “nogen der er efter­ladt” eller “Arven efter”~Forleddet er mandsnavnet Otthar. Og Utterslev betyder altså: “Arven efter Otthar”.

Stednavnene med endelsen “Lev” er gamle. De går antagelig tilbage til tiden før Vikingetiden. Til den tid som vi kalder for Folkevandningstiden. Ja, måske skal vi helt tilbage til tiden lige efter Kristi fød­sel. Det er lidt usikkert. De fleste regner nok med tiden fra det 3. til det 5. århundrede.  

                              Kort over Utterslev sogn ca. 1850

Mange af vore Lev-byers forled har noget med forsvar og krig at gøre, og vi kan gå ud fra, at hovedparten af Lev-byerne oprindeligt har været sæde for forsvaret af lokal-området.. Eller som har skullet stille med folk og udrustning når fjenden var i landet. Altså det, som er oprindelsen til Herremands­væsnet herhjemme, hvor herre-mændene jo havde deres privilegi­er for til gengæld at møde til krig­stjeneste, når kongen kaldte. Senere glemte Herremændene pligterne, men beholdt privilegier­ne. En del af vore Lev-byer har, som nævnt, et forled der har noget med krig at gøre eller, som det er i de fleste tilfælde, et mandsnavn.

Vores lokale stormand, som Utters­lev har fået navn efter, hed altså Otthar. At navnene stammer fra

før kristendommen kom til Dan- 3 mark, ses af, at der ikke optræder kristne navne iblandt Lev-byernes mandsnavne. Lev-byerne er større landsbyer. Mange steder er der et større gods, som kan føre sin historie langt tilbage, og det er som regel også Kirkebyer.

Utterslev sogn har et areal på 2249 ha og udgør dermed 11,38 % af Ravnsborg Kommune.

Egnen har været beboet siden oldtiden, hvilket kan ses af de mange, men nu for flertallets vedkommende forsvundne, gravhøje og stendysser. Det kan nævnes, at der nordvest for Utterslev på Lundemark lå et "tingsted". benævnelsen skyldes, at man for et par hundrede år siden troede, at stendysser og jættestuer var gamle tingsteder.

Utterslev præstegård har huset flere af Lollands historikere, således han nævnes:

Peder Suhr, død 1735, hvis skadesindberetninger efter svenskekrigene ofte citeres, således også på siden.

Poul Rogert, 1735 - 1749, var meget historisk interesseret og indsamlede omhyggeligt en mængde materiale, som efterfølgende tiders lokalhistorikere har nydt særdeles godt af.

Peder Rhode, 1767 - 1793, var mindre omhyggelig vedrørende oprindelsen og rigtigheden for sin lokalhistorie, men uden hans letløbende fortælleevne var mange morsomme træk og fornøjelige historier forvundet for eftertiden.

Selve præstegården blev genopført i 1660 efter svenskekrigene, om i 1742 af Poul Rogert og stod næsten uændret frem til 1950, hvor den nedbrændte, og en ny hovedbygning blev opført.

Parti fra Utterslev - postkort, poststemplet 1908.

Fattiggården

Til venstre i billedet ses jordemoderboligen og fattiggården i Utterslev, som begge blev nedrevet for at give plads til alderdomshjemmet. Fattighuset, eller "hospitalet" som det oprindeligt kaldtes, er vistnok oprettet af sognepræst Peiter Freseriksøn Suhr, som var sognepræst i Utterslev fra 1706 til 1735. Det var et hus med 8 værelser og opretholdtes ved hjælp af frivillige gaver. Sognepræst Peder Rhode oplyser, at sognepræst Paul Paulsen Rogert istandsatte hospitalet, som var forfaldent og næsten ødelagt på grund af ælde. Det skulle være sket i 1744. I tidens løb blev hospitalet betænkt med flere legater. Birthe Nielsdatters og Peiter Raahauges legat, stiftet 1790, bestemmer bl.a: " At skolemesteren skal have 2 slettedalere om året, som vederlag for hver onsdag at samle de fattige i et kammer i hospitalet, og synge et par opbyggelige salmer, samt forelæse dem et stykke af en god bog om menneskers salighed i Kristus." Gennem årene blev hospitalet ombygget flere gange. Ældre Utterslevborgere husker hospitalet som en temmelig stor bygning med stråtag. På hver side af en midtergang, belagt med toppede brosten, var der 4 værelser. I den ene ende af bygningen var der indrettet hestestald, hvor kirkegængerne kunne opstalde deres heste, medens de var var til Gudstjeneste. "Men de havde det nu ikke godt, de der boede i fattighuset, " bliver der sagt. Med det var jo andre tider dengang."

 

Sognets geografi

Jordbunden i Utterslev Sogn er en temmelig jævn, leret moræneflade, som dog er mere gruset og sandet i sognets nordvestlige del. Et markant levn fra istiden er Sortstenen, en stor vandreblok, som ligger ca. 200 meter fra kysten ved Sjalegård.

Skovene

Utterslev Sogn har flere skovområder, hvoraf de to største ligger i forbindelse med sognets to hovedgårde, Vintersborg og Havgård. Også Utterslev Sogns skove led megen skade under svenskriger, bl.a. forsvandt Utterslev Marre, hvorom det hedder i skadevurderingen af 1660: "Den lille skov i Utterslev Marre er ganske afhugget i svenskens tid."

STUBSTYKKE eller Stubbestykke Skov ligger helt mod nord i sognet ud til Kastager Nor. Skoven er på ca.10 ha og omfatter en del hassel. Skoven er en af de gamle bønderskove, og viser stadig stadig spor af den anvendte skovningsmetode, som bestod i, at bønderne i stedet for at hugge træerne om og planet nye, nøjedes med stævne dem, således at de kunskyde nye topskud, som i løbet af nogle år dannede flerstammede træer. Der er rejst fredningssag for at sikre skovens bevarelse som stævningsskov. I 1850-erne lå nordvest for Stubstykke en skov af tilsvarende størrelse ved navn Hestehaven.

                                                                                      

HAVGÅRD SKOV ligger ved sognets anden hovedgård, Havgård, og er på ca. 25 ha, hvoraf det meste er bøgeskov.

KASTAGER SKOV strækker sig ind over sognegrænsen til Horslunde Sogn. Knap 10 ha. af skoven ligger ligger i Utterslev Sogn.

VINTERSBORG SKOV er på ca. 33 ha, hvoraf omkring halvdelen er bøgeskov. I skoven lå tidligere flere store stendysser, som nu er forsvundet.

VINTERSBORG SKOV ligger i forbindelse med hovedgården wintersborg. Endnu i midten af forrige århundrede kaldtes skoven for Bispeballehave eller Bisballehave, idet skoven var byskov for bondebyen Bispeballe. Bispeballe blev totalt ødelagt i svenskekrigen 1659, hvorefter Helvig Rosenkrands fik tilladelse til at lægge bondebyens jorder ind under hovedgården Ottersløffgård (Vintersborg). 

 

Vintersborg

 

Blandt de mange store gårde i Lollands Nørre Herred, er Wintersborg eller Utterslevgård`s historie en af de mærkeligste.

Dens historie går tilbage til Dronning Margrethe`s dage og har været omskiftelig. Fra en beskeden begyndelse voksede Utterslevgård sig stor og mægtig og blev hjemsted for rige og ansete adelsslægter. En af disse, Geheimeråd Helmut Otto von Winterfeldt, oprettede i 1673 af Utterslevgård og Sæbyholm ved Nakskov, det første baroni i Danmark. Det fik navnet Baroniet Vintersborg og dette navn har fortrængt det oprindelige Utterslevgård. Baron Winterfeldt var stiftamtmand på Fyn og opholdt sig sjældent på godset. Efter baron Winterfeldt`s død 1694 gik det ned ad bakke, nogle var overmode ødsle, andre havde ikke evnen til at drive et gods,

I 1772 kom Grev Gustav Holch-Winterfeldt, han havde både held og økonomiske evner. Han var oprindelig officer og som sådan kom han og en yngre bror i forbindelse med den sindssyge Kong Christian d. syvende, på hvem de utvivlsomt har haft en uheldig indflydelse. Idet det var dem, der førte an på de så meget omtalte natlige udflugter i København, der til sidst udartede til de vildeste drikkeorgier og udskejelser med efterfølgende slagsmål.

1801 fik en efterfølger, Frederik Christian Holch-Winterfeldt, kongelig bevilling til at bortbytte baroniet til grev C.H.Hardenberg-Reventlow mod stamhuset Fjellerup på Fyn. Mens Sæbyholm blev indlemmet i Grevskabet Hardenberg-Reventlow blev Vintersborg solgt til den hidtilværrende forpagte Jørgen Jørgensen, der 1810 mageskiftede med Jacob Bølle, Søllestedgård. Jacob Bølle havde Vintersborg til 1844, hvor han solgte til Anton Hostrup, der opførte hovedbygningen og gav den dens nuværende udseende. Efter endnu et par handler kom den 1912 i Carl Olsen`s eje.

Nuværende ejer: Proprietærerne Ivan og Carl Olaf Olsen

 

Sagn fra Utterslev

 

I Allan Hjort Rasmussens bog "Folkeminder i Nørre Herred" står der bl.a. om de nu forsvundne gravhøje i Utterslev Sogn:                                                                                                                                   "På en stor gravhøj i Utterslev Sogn var der ofte lys, og der boede nogen i højen."

######################

" I en høj på Utterslev mark ligger en stor skat begravet. Man har mange gange forsøgt at få den op, den det er endnu ikke lykkedes.

Der var engang to mænd, som ved midnat var gået derud for at grave den op. De gravede også flittigt, så de snart så hanken på en stor, tung kiste stikke frem. Men lige i det samme ser de en stor hane komme gående med en lang bjælke på nakken. Hanen standsede og bad dem sige vej til Utterslev. Da stak den ene af mændene i at le og sagde:" skal du til Utterslev! nej, det varer nok længe, før du når dertil med bjælke".  Men i det samme forsvandt både kisten, skatten og hanen med bjælken; og det nyttede ikke, at de gravede igen, skatten var og blev borte, og ingen har set den siden."

######################

"På Wintersborg mark i Utterslev og nær den gamle skole findes en ret betydelig grusbanke, som kaldes Ørnekulebanken. I den skal være en nedgravet skat, og man har flere gange prøvet at få den op; men folkene som grov, har hver gang givet sig til at snakke, og så er den sunken længere ned. I min barndom holdt folk ikke af at gå den vej om natten."

######################

 

 

Matriklen 1844

Matriklen 1844 for Utterslev sogn

Disse matrikler er opmålt i 1818. Det er således ejer- og brugernavne fra dette år, der er opført i sogneprotokollen. De tilhørende kort kan i digital form ses på DHM´s websted -  http://www.dhm.lm.se/dan/index_dk.htm

De originale matrikelkort findes på Kort & matrikelstyrelsen.

Matrikelnumrene er identiske med de nuværende.